Sport22. marts 2024

Melissa Petréns store sorg: Mistede barnet

Den svenske håndboldprofil Melissa Petrén skulle have to babyer med hjem fra hospitalet, men hun kom kun hjem den ene af pigerne
Melissa Petrén ønsker at hjælpe andre, der står i samme situation, som hende og kæresten. 
Melissa Petrén ønsker at hjælpe andre, der står i samme situation, som hende og kæresten.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I februar 2023, afslørede Ikast-spilleren Melissa Petrén, at hun og kæresten var i lykkelige omstændigheder, da de ventede tvillinger.

Men undervejs gik noget galt.

Graviditeten gik ikke som håbet for den svenske landsholdsspiller. Den ene af tvillingepigerne udviklede sig ikke i takt med søsteren.

I en ny SVT-dokumentar fortæller hun om den sorg, hun følte efter at have modtaget beskeden under graviditeten om, at et af børnene ikke ville vokse. Det skriver norsk SE og HØR.

- De var enæggede tvillinger og delte maden. Så det kan ske, at den ene ikke får nok næring, og de fandt ud af, at hun (den ene tvilling, red.) ikke ville klare sig. Det vil altid være min største sorg. Et sår, som jeg altid vil have med mig, forklarer hun.

Venstrebacken har valgt at stå frem med sin historie for at hjælpe andre i samme situation:

- Hvis vores historie kan hjælpe andre til at føle sig mindre alene i sådan noget, vil jeg gerne hjælpe dem med det, fortæller Petrén.

Melissa Petrén fik for nyligt comeback på håndboldbanen for Ikast efter sin barsel. Ikast ligger godt til i tabellen, hvor de i foråret skal slås med ligaens førehold Esbjerg om guldet.

Sponsoreret indhold