Annonce
Sport3 timer siden

Medie: Trine Østergaard vender hjem til Danmark

Landsholdsspilleren skulle angiveligt være på vej hjem til Danmark efter seks år i udlandet
Trine Østergaard kan være på vej hjem til Danmark.
Trine Østergaard kan være på vej hjem til Danmark.
 Foto: Martin Høien
Annonce

LÆS OGSÅ: Tog kæresten med til Rumænien: - Det betyder utroligt meget

Hun har været i udlandet siden 2020. Først tre år i tyske Bietigheim og efterfølgende to et halvt år i rumænske CSM Bucuresti.

Men nu kan det godt tyde på, at 34-årige Trine Østergaard er klar til at vende snuden hjem imod Danmark.

Ifølge TV 2 Sport er det netop lige nøjagtigt det, der er landsholdsfløjens plan.

Hovedpersonen selv bekræfter over for mediet, at hun har benyttet sig af en klausul i sin kontrakt, der gør det muligt for hende at forlade en rumænske storklub til sommer, selvom parterne ellers har papir på hinanden til 2027.

Hun fortæller dog ikke, om hun forventer, at den kommende klubadresse bliver i Danmark eller i udlandet.

Faktisk har hun slet ikke taget en beslutning endnu, lyder det.

Trine Østergaard nåede at spille ni sæsoner i FCM Håndbold (nu Ikast Håndbold), inden hun tog til Odense Håndbold i 2017.

Her blev det så til tre sæsoner, inden hun i 2020 tog til udlandet.

Har kæresten med

Den vævre fløjspiller fortalte sidste år til SE og HØR, at hun har fået kæresten Nicolaj med til Rumænien.

De to havde ellers et langdistanceforhold i noget af den tid, hun boede i Tyskland.

– Det betyder utroligt meget. Jeg var så heldig, at han også var med mig i Tyskland det meste af tiden. Det var kun det første år i Tyskland, hvor det var et langdistanceforhold.

- Vi er vant til at bo sammen i udlandet, og det er jeg glad for, at vi gør, for jeg tror ikke, det havde været den samme oplevelse, hvis jeg skulle bo dernede alene og fortsat have et langdistanceforhold, fortalte hun dengang.

Nu kan det så være, at parret sammen flytter hjem til Danmark igen.

Annonce

Sponsoreret indhold