Medie: Thomas Delaney skifter til FC København

LÆS OGSÅ: Thomas Delaney færdig i Anderlecht: Kan ikke blive enig med klubben
Han er tilbage i København.
For Tipsbladet skriver nemlig, at 32-årige Thomas Delaney skifter til FC København på en kontrakt frem til sommeren 2026.
Ifølge Tipsbladet blev den danske landsholdsspiller og FCK i dag - fredag - enige om den toårige aftale.
Nu er der bestilt lægetjek og planlagt kontraktunderskrivelse, og planen er, at Thomas Delaney er tilbage igen i FCK på lørdag.
Thomas Delaney var anfører i FCK, før han skiftede fra København til Werder Bremen i 2017.
Efterfølgende Delaney spillet i Dortmund og Sevilla - han er også blevet lånt ud til Hoffenheim og senest Anderlecht.
Torsdag kom det frem, at Thomas Delaney var færdig i Anderlecht.
Ifølge Bold ville den belgiske topklub ikke forlænge med den danske landsholdsspiller.
De to parter havde angiveligt forhandlet om en ny periode i belgisk fodbold for midtbanemotoren, men de kunne altså ikke mødes et sted, hvor de begge var enige.
Thomas Delaney nåede at spille 25 kampe for Anderlecht.