Sport22. januar 2023

Martin Braithwaite forklarer kinesisk tegn på sin spillertrøje

Den danske stjernespiller forklarer nu, hvorfor der til lørdagens kamp mod Real Betis ikke stod "Braithwaite" bag på hans spillertrøje
Normalt står hans efternavn bag på Espanyol-trøjen, men det var ikke tilfældet under lørdagens LaLiga-kamp. nbsp;
Normalt står hans efternavn bag på Espanyol-trøjen, men det var ikke tilfældet under lørdagens LaLiga-kamp.
 Foto: Pressinphoto/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Årvågne fans opdagede måske, at der lørdag ikke stod "Braithwaite" bag på Espaynols spiller nr. 17.

Med en lille ændring ønskede Martin Braithwaite, 31, nemlig at hylde noget helt specielt, som står hans hjerte nær.

I stedet for hans efternavn, stod der det kinesiske tegn 陈, og på sin Instagram forklarer den danske stjernespiller ændringen på hans spillertrøje.

– I dag (lørdag, red.) gik jeg på banen med en speciel spillertrøje for at ære min tipoldefar, som var kineser, skriver han til et foto, hvor han viser sin trøje frem.

– Hans efternavn var Chan, 陈, og jeg var stolt af at bære den for at fejre det kinesiske nytår, afslutter han og sender en kærlig hilsen til sine kinesiske forfædre.

Og måske trøjen bragte den danske landsholdsspiller lidt ekstra held: Braithwaite scorede nemlig kampens eneste mål i 43. minut.

Kinesisk nytår falder i år den 22. januar og fejres af asiatere verden over – og altså også af danske Martin Braithwaite.

Sponsoreret indhold