Marcus Engelhardt Møller diagnosticeret med testikelkræft

LÆS OGSÅ: Rasmus Lauge bor alene under slutrunden: – Det giver en frihed
19-årige Marcus Engelhardt Møller - der spiller på det danske herrelandshold i basketball - er blevet diagnosticeret med testikelkræft.
Det oplyser Danmarks Basketball-Forbund i et opslag på Facebook.
- Danmarks Basketball-Forbund vil gerne informere om, at herrelandsholdsspiller Marcus Møller er blevet diagnosticeret med testikelkræft.
- Marcus befinder sig i øjeblikket i Danmark, hvor han modtager den nødvendige medicinske behandling. Marcus er i gode hænder, omgivet af sin familie, sit nære netværk og de dygtige mennesker i den danske sundhedssektor.
Forbundet oplyser videre, at for nu er den absolutte prioritet Marcus Møllers helbred og trivsel.
Al fokus er rettet mod hans behandling, og at han får den ro og tid, som situationen kræver.
- Danmarks Basketball-Forbund ønsker at udtrykke vores fulde opbakning, omsorg og støtte til Marcus i denne svære periode. Vi har stor tillid til, at han vil møde denne udfordring med det mod, den styrke og den beslutsomhed, som altid har kendetegnet ham – både som atlet og menneske.
- Vi beder samtidig om respekt og forståelse for Marcus’ privatliv i denne følsomme tid, lyde de afsluttende ord fra forbundet.