Annonce
Sport11. jan. 2024

Marco Kohler i slemt styrt: Hentet af helikopter

Schweiziske Marco Kohler blev hjulpet væk af helikopter under World Cup-løb på hjemmebane
Af: Ritzau
Switzerland's Marco Kohler takes part in the Men's Downhill training session of the FIS Alpine Ski World Cup in Wengen, on January 10, 2024. (Photo by Fabrice COFFRINI / AFP)
Marco Kohler var blev hentet af helikopter.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Den schweiziske skiløber Marco Kohler blev torsdag hentet i en helikopter efter et slemt styrt i World Cuppen.

På hjemmebane i schweiziske Wengen mistede Kohler ifølge NTB pludselig kontrollen over sine ski og havnede ude i sikkerhedsnettet.

Her blev schweizeren liggende i 20 minutter, før han blev hjulpet væk af en helikopter. Styrtløbet måtte afbrydes i næsten en halv time, før det kunne genoptages.

Landsmanden Marco Odermatt havde en anderledes god dag i Wengen, da han endte med at tage karrierens første World Cup-sejr i styrtløb.

Selv om den 26-årige schweizer sidste år vandt VM-guld i styrtløb, så var det trods 11 podieplaceringer aldrig lykkedes ham at vinde i World Cuppen i skisportens ultimative fartdisciplin.

Odermatt har haft en fremragende sæson indtil videre med fire World Cup-sejre i storslalom og en enkelt sejr i Super-G.

Torsdagens styrtløb i Wengen erstattede sidste måneds løb i amerikanske Beaver Creek, der blev aflyst på grund af dårlige sneforhold.

Annonce

Sponsoreret indhold