Sport23. maj 2023 (opd. 23. maj 2023)

Makaber Vinicius-dukke: Fire er anholdt

Spansk politi har foretaget anholdelser i en sag om en dukke forestillende Vinicius Junior hængende over bro
Her reagerer Vinicius Junior på de racistiske tilråb.
Her reagerer Vinicius Junior på de racistiske tilråb.
 Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Slukker lyset i verdensberømt statue

Spansk politi har anholdt fire personer for en hændelse omkring Real Madrid-stjernen Vinicius Junior tilbage i januar.

Det oplyser spansk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sker to dage efter, at Vinicius Junior følte sig udsat for racistiske overgreb i en udekamp mod Valencia. En episode, der har vakt harme både i og uden for Spanien.

De fire anholdelser er sket på baggrund af en episode i slutningen af januar, da en dukke, der forestillede Vinicius Junior, hængte fra halsen ud over en bro i Madrid forud for Reals pokalkamp mod lokalrivalen Atlético Madrid.

Sådan så det ud, hvor dukken blev hængt op under broen.
Sådan så det ud, hvor dukken blev hængt op under broen.
 Privatfoto

Vinicius Junior har været højaktuel de seneste dage, efter at han søndag følte sig udsat for racisme i La Liga-kampen mod Valencia.

Efter kampen kaldte den brasilianske stjerne Spanien for et land bestående af racister, hvilket La Liga-præsident Javier Tebas tog skarpt afstand fra.

Efterfølgende har den spanske anklagemyndighed indledt en undersøgelse af søndagens racisme.

Anklagemyndigheden i Valencia efterforsker en mulig hadforbrydelse, sagde en retskilde til nyhedsbureauet AFP mandag.

Sponsoreret indhold