Sport24. november 2022

Magtfuldt mål: Amerikansk VM-målscorer er søn af præsident

Timothy Weah scorede i mandags for USA i VM-kampen mod Wales. Han er søn af ingen andre end Liberias præsident, George Weah
Timothy Weah, søn af Liberias præsident George Weah, scorede i mandags mod Wales ved VM. 
Timothy Weah, søn af Liberias præsident George Weah, scorede i mandags mod Wales ved VM.
 Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

USA åbnede deres VM-kampagne med at spille uafgjort mod Wales.

Men de startede med at bringe sig foran 1-0 i første halvleg på mål af angriberen Timothy Weah.

Og den unge Weah er, foruden en afsindig dygtig fodboldsspiller, søn af Liberias nuværende præsident, George Weah.

George Weah var også selv en fremragende fodboldspiller og blev i 1995 kåret til verdens bedste fodboldspiller.

Efter karrieren gik George Weah ind i politik, og i 2017 blev han valgt til præsidentembedet i sit hjemland Liberia.

George Weah selv repræsenterede Liberias landshold, da han selv var aktiv.

Sønnen, Timothy Weah, har valgt at repræsentere USA i stedet.

Til daglig spiller Timothy Weah i den franske klub Lille.

Sponsoreret indhold