Sport14. januar 2025

Magnus Landin måtte gå skadet fra banen: Her er forklaringen

Den danske venstrefløj måtte gå fra banen i VM-opgøret mod Algeriet og modtog med det samme behandling
Det så ikke alt for godt ud med Magnus Landin, da han forlod banen. 
Det så ikke alt for godt ud med Magnus Landin, da han forlod banen.
 Foto: Jesper Sunesen

Det så ikke alt for godt ud, da Magnus Landin midt i anden halvleg måtte forlade banen.

Han gik da også direkte forbi bænken og direkte om til holdets fysioterapeut Anja Greve.

Efter små fem minutters behandling var han igen at finde siddende på den danske bænk, men mere spilletid blev det ikke til.

Når man spørger hovedpersonen selv, så er han dog ikke helt selv klar over, hvad der skete.

- Jeg fik lige pludseligt lidt ondt i knæet og kunne ikke helt finde ud af, hvad det kommer af, så jeg ville gerne lige have "fyssen" til at kigge på det. Det betød så, at jeg ikke fik lov til at komme på banen igen, fortæller Magnus Landin, der tilføjer, at han selv ønskede at komme på banen igen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-14/_JSU1529.jpg
Magnus Landin fik behandling bag bænken.
 Foto: Jesper Sunesen

Han regner da også med at være kampklar om to dage, når næste kamp skal spilles.

- Vi går ud fra, at det bare er et slag. Det er lidt ømt, men egentlig okay.

Danmark vandt opgøret mod Algeriet med 47-22.

Torsdag venter Tunesien.

Sponsoreret indhold