Sport19. april 2023

Måtte forlade US Masters med skade: Nu er Tiger Woods blevet opereret

Ti dage efter sit farvel til US Masters er Tiger Woods blevet opereret i anklen
Ti dage efter sit farvel til US Masters er Tiger Woods blevet opereret i anklen
Ti dage efter sit farvel til US Masters er Tiger Woods blevet opereret i anklen
 Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix

Golfstjernen Tiger Woods har gennemgået en ankeloperation for at få bugt med de smerter, som et tidligere knoglebrud er skyld i.

Operationen blev lavet i New York og var vellykket, skriver Tiger Woods på Twitter onsdag aften dansk tid.

- Nu skal Tiger kommer sig, og han ser frem til at begynde sin genoptræning, lyder det i opslaget, der er lavet af hans kommunikationsfolk.

Det oplyses ikke, hvornår Tiger Woods håber på at kunne spille turneringsgolf igen.

Det er ti dage siden, at amerikaneren måtte trække sig undervejs i årets første majorturnering, US Masters.

Ved den lejlighed fortalte han, at en overbelastningsskade i foden var blevet værre, og at han havde svært ved at bevæge sig rundt på banen.

I forvejen er den 47-årige golfspiller på skånekost, og det har han været, siden han i 2021 var involveret i en bilulykke.

Årets anden majorturnering, PGA Championship, spilles om en måned, og det er altså ikke sikkert, at det bliver med Woods i deltagerfeltet.

Sponsoreret indhold