
Lukas Jørgensen afslører: Kommer til Jyske Bank Boxen til semifinalen mod Island

LÆS OGSÅ: Nikolaj Jacobsen giver opdatering på Emil Bergholt
De triste billeder af Lukas Jørgensen, som blev båret fra banen af holdkammeraterne i landskampen mod Rumænien, er langt fra glemt hos de danske håndboldfans.
I et rørende interview med TV 2 fortalte Lukas Jørgensen kort efter, at han havde en lille drøm om at komme forbi Jyske Bank Boxen til en af de sidste kampe, hvis operationen ville gå godt.
Og heldigvis kommer den drøm til at gå i opfyldelse fredag, når Danmark spiller EM-semifinale mod Island.

Det fortæller Lukas Jørgensen til Flensborg Avis.
- Jeg kommer til kampen og tager så også en overnatning på hotellet, hvor jeg kan hygge lidt med drengene.

Den danske stjerne har også fulgt med i landsholdskammeraternes kampe på tv’et derhjemme.
Noget som han kalder for ”lyspunkter i et par lange dage”.
Lukas Jørgensen kommer ikke alene til Jyske Bank Boxen. Det er nemlig kæresten, Emma, som sørger for at køre Lukas frem og tilbage.

Lukas Jørgensen afslører: Kæresten flytter med til Ungarn
Der er også allerede lagt planer om et visit til Jyske Bank Boxen søndag, når Danmark skal spille om medaljer – enten i en finale eller i en kamp om bronze.