Sport24. februar 2023

Løbsulykke koster kun 16-årig cykelrytter livet

En kun 16-årig cykelrytter er afgået ved døden under et løb i Columbia
Jerónimo Jaramillo er afgået ved døden i en alder af kun 16 år.
Jerónimo Jaramillo er afgået ved døden i en alder af kun 16 år.
 Foto: Instagram @jeronimo_jaramillo01

En tragedie har ramt cykelverden.

Den kun 16-årige cykelrytter Jerónimo Jaramillo er død efter en ulykke kun få kilometer fra målstregen under cykelløbet Ciudad Santiago de Arma – Rionegro Cycling Classic.

Det skriver colombianske AS.

"Efter ulykken blev alle redningsprocedurer aktiveret for at hjælpe ham og bevare hans liv. Jerónimo blev transporteret til Puerto Boyacá Hospital, hvor han blev stabiliseret og senere flyttet til Somer Clinic i Rionegro," skriver løbet i en pressemeddelelse på Twitter.

På trods af, at man gjorde alt for at redde den unge cykelrytter, så stod hans liv ikke til at redde. Han afgik ved døden torsdag morgen lokal tid.

"I de tidlige timer torsdag afgik Jerónimo ved døden på grund af følgerne af ulykken. Hele feltet er i sorg."

Det meldes ikke, hvordan ulykken skete, og hvad den kun 16-årige cykelrytter døde.

Jerónimo Jarillo kørte for det colombianske hold Itaca-Cobelén.

Også det colombianske cykelforbud mindes ham.

"Jerónimo vil blive husket for sin venlighed, sin styrke og sit ønske om at blive professionel cykelrytter. På vegne af den store cykelfamilie sender vi vores dybeste medfølelse til Jerónimos forældre, Germán og Carolina, de pårørende, venner, holdkammerater og trænere i dette svære øjeblik," skriver de i en pressemeddelelse.

Sponsoreret indhold