SportI går

Lisbeth Østergaards ishockeymareridt: Misser VM-semifinalen

Tv-værten elsker ishockey, men når den historiske VM-semifinale med dansk deltagelse spilles, er Lisbeth Østergaards kalender desværre allerede fuldt booket
Da Lisbeth Østergaard takkede ja til jobbet som vært til "Vi Elsker Rødovre", havde hun ikke regnet med, at Danmark skulle spille VM-semifinale i ishockey samme dag. Scenariet har dog skabt noget af et dilemma.
Da Lisbeth Østergaard takkede ja til jobbet som vært til "Vi Elsker Rødovre", havde hun ikke regnet med, at Danmark skulle spille VM-semifinale i ishockey samme dag. Scenariet har dog skabt noget af et dilemma.
 Foto: Lars Horn / Baghuset

LÆS OGSÅ: Tabte væddemål til Nick Olesen: Dansk tv-vært skal have tatovering

Torsdag aften var Jyske Bank Boxen vidne til et stykke dansk sportshistorie, og en af de største danske sportspræstationer nogensinde.

Et af de kendte ansigter, som var at finde i Herning, var Lisbeth Østergaard, som de seneste to uger har været på arbejde som vært i fanzonen.

Men når det danske landshold skal forsøge at skrive dansk sportshistorie igen lørdag aften, bliver det uden tv-værten på lægterne.

Hun misser nemlig semifinalen på grund af et helt andet job.

Det fortæller hun til SE og HØR.

- Det værste er, at jeg ikke en gang kan se kampen. Nu har jeg været vært i fanzonen de seneste 14 dage, men i morgen gælder det Rødovre, hvor jeg er vært på ”Vi Elsker Rødovre”.

- Så i morgen har jeg 15.000 mennesker i Rødovre, og der er flere, der har skrevet til mig og spurgt, hvad vi gør, for vi skal kunne se den på en storskærm. Men det er ikke muligt.

Grunden til, at mange har skrevet til tv-værten er, at hun siden barndommen har været helt vild med ishockey, og derfor med andre ord er lidt af en ekspert på området.

Lisbeth Østergaard har da også forsøgt at gøre sit for, at både hun og ”Vi Elsker Rødovre”-gæsterne kan få lov til at følge med i VM-semifinalen.

- Jeg har skrevet til Riffi (Haddaoui, red.), som har ”Vi Elsker” i bedste Chris og chokoladefabrikken stil: ”Chef, jeg kan ikke komme på arbejde i morgen, der er ishockey”, fortæller hun og griner.

- Så det er godt nok lidt en streg i regningen, men så må vi håbe, at de går videre til finalen og se, om jeg ikke kan snøvle mig afsted der.

Den efterhånden meget erfarne vært har dog overvejet flere tricks for at kunne følge lidt med i kampen, når den begynder 18.20.

- Jeg må simpelthen have noget i øret, og så håret ned over, så folk ikke kan se, at jeg kan høre med.

Sponsoreret indhold