Sport27. juli 2023 (opd. 27. juli 2023)

LeBron James reagerer efter søns hjertestop

Basketballstjernen takker for støtten, efter hans søn fik hjertestop
Bronny James (tv) fik et hjertestop under en træning mandag.
Bronny James (tv) fik et hjertestop under en træning mandag.
 Foto: Alex Bierens De Haan/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Faldt om med hjertestop midt i København

I begyndelsen af ugen fik LeBron James og hans familie sig et chok af en anden verden.

Sønnen Bronny James faldt nemlig om efter at have fået et hjertestop.

Billeder har siden vist farmand, LeBron James, på vej til hospitalet for at besøge sin søn.

Nu reagerer basketballspilleren, efter de mange støttebeskeder hans familie har fået.

"Jeg vil gerne takke for de mange mennesker, der har sendt min familie kærlighed og bønner. Vi er meget taknemmelige. Alle har det godt", skriver han på Twitter.

Efter hjertestoppet blev det senere meldt ud, at Bronny James var i stabil tilstand.

Bronny James faldt om under en træning, hvor lægefagligt personale var i stand til at hjælpe ham og få ham på hospitalet.

Ligesom sin far er Bronny James et stort basketballtalent, og han stod til at blive draftet til NBA næste år.

LeBron James har ikke meldt noget ud om, hvordan og hvorvidt hjertestoppet påvirker Bronny James' karriere

"Vi vil sige mere, når vi er klar, men lige nu vil jeg bare fortælle alle, hvor meget jeres støtte betyder for os alle", skriver han.

Sponsoreret indhold