Lasse Svan holdt på hemmelighed i fire måneder

LÆS OGSÅ: Kom hjem efter ti år: – Det har været godt for familien
Lørdag var en stor aften for Lasse Svan, da han blev indlemmet i Sportens Hall of Fame.
Og selv om han måske så overrasket ud, så har han vidst det i over fire måneder. DR-værten Tina Müller dukkede nemlig op på hjemmeadressen over overbragte den glædelige nyhed til håndboldstjernen allerede i august.
Siden da har den nu tidligere landsholdsprofil så skulle gå rundt og bære på den ellers så fornemme hemmelighed.
– Jeg er bygget sådan, at når nogle siger til mig, at jeg ikke må sige det til nogen, så siger jeg det ikke til nogen, siger han til Ekstra Bladet.
Tina Müller dukkede op, da Svan holdt fødselsdagsfest, så et par håndfulde gæster blev ufrivilligt en del af den store hemmelighed.
Det gav til gengæld den rappe højrefløj et par mennesker, han kunne snakke med det om.
Lasse Svan nåede at spille 246 landskampe for Danmark.
Han var med til at vinde både EM, VM og OL med det danske landshold.