Lars Rasmussen mindes afdød far: – Han var mit et og alt
LÆS OGSÅ: Udbrud kostede drømmen for Lars Rasmussen: – Det er fuldstændig katastrofalt (link fjernet)
Det var et umådelig hårdt tab, da Lars Rasmussen tidligere i år mistede sin far, Per Rasmussen.
Et tab, han stadig bearbejder nu lidt over et halvt år efter.
Og det gør stadig ondt for den tidligere håndboldspiller- og træner at tænke på, at han ikke kommer til at snakke med sin far igen.
Det fortæller han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".
– Tabet af min far var ubeskriveligt. Han var mit et og alt, min klippe, mit idol og støtte, siger han.
Det til trods, så insisterer Lars Rasmussen på at bruge resten af sin egen tid på jorden på at gøre sin afdøde far stolt.
– Jeg har et fokus på ikke at ville skuffe min far. Han havde en drøm for mig, og det var, at jeg blev glad og lykke og fik succes med mine projekter. Det betød alt for ham til det sidste.
– Det var ikke det sidste, han sagde til mig, for der var ingen kontakt de sidste 6-8 timer, men jeg var lige ved siden af ham, da han tog det sidste åndedrag.
De to, far og søn, delte én stor passion – nemlig håndbold.
Per Rasmussen var formand i det danske håndboldforbund (DHF, red) fra 2007 til 2011. Inden da var han næstformand fra 1999.
– Som han sagde ”Husk Lars, ingen skal have lov til at stoppe dig”.
Han er netop nu aktuel med bogen "What the fuck, Lars?", hvor han blandt andet fortæller om forholdet til sin far.