Landsholdsspillerne sover ikke alene: Her er deres værelseskammerater

En slutrunde kan være lang. Ikke mindst hvis man som det danske landshold efterhånden har til vane at nå ret langt.
Mange timer går givetvis med træninger, kampe og forberedelser, men der skal også udfyldes en masse timer med afslapning og hygge på hotellet. Nogle kan godt lide at spille bordtennis, andre er mere til playstation, og så er der dem, der foretrækker at se film og serier på værelset.
Flere af disse sociale aktiviteter foregår i fællesskab, imens andre ting foregår bag lukkede døre på hotelværelset.
Og når det sker, så er det jo rart, at alle spillerne har en værelseskammerat, de kan slappe af og hygge med på værelset.
Mange har tilsyneladende været nysgerrige, om netop hvem landsholdsspillerne bor på værelse sammen med. De ønsker har landsholdet nu valgt at efterkomme og afsløre på deres Instagram.

Værelsesfordelingen er som listet:
- Niklas Landin og Rasmus Lauge
- Mikkel Hansen og Mads Mensah
- Jacob Holm og Mathias Gidsel
- Magnus Landin og Michael Damgaard
- Magnus Saugstrup og Kevin Møller
- Simon Hald og Johan Hansen
- Hans Lindberg og Henrik Møllgaard
- Lukas Jørgensen og Mads Hoxer
-
Simon Pytlick og Emil Jakobsen
Den værelsesliste blev selvsagt delt, inden Niclas Kirkeløkke blev skrevet ind i truppen.
Hygge med spil og konkurrencer
På holdets Instagram deles der jævnligt billeder fra landsholdslejren, hvor man kan følge med i, hvad der sker, når fokus ikke er på harpiks og spilsystemer.
Man kan blandt andet se, hvordan der bliver spillet brætspil og bordtennis - åbenlyst til stor glæde og hygge for spillerne.

De afslører tilmed, hvem der lige nu fører an, når det kommer til den interne bordtennis-konkurrence. Det er altså Magnus Saugstrup, der fører an foran Mads Mensah og Mikkel Hansen.
Det er i hvert fald svært at forestille andet, end at de danske landsholdsstjerner formår at have det sjovt, imens de er afsted med holdet.