Sport21. marts 2023

Landsholdsspiller og caféejer: Marcus Ingvartsen åbner café i Danmark

Der er en ny caféchef på Nørrebro, og hans navn er Marcus Ingvartsen
Marcus Ingvartsen kan ikke kun kalde sig dansk landsholdsspiller, men derimod også caféejer i Danmark. Den 27-årige landsholdsspiller har nemlig købt en café på Nørrebro i København.
Marcus Ingvartsen kan ikke kun kalde sig dansk landsholdsspiller, men derimod også caféejer i Danmark. Den 27-årige landsholdsspiller har nemlig købt en café på Nørrebro i København.
 Foto: Ritzau Scanpix

I øjeblikket kæmper Marcus Ingvartsen med at overbevise Kasper Hjulmand om, at han skal starte i det danske angreb på torsdag mod Finland.

På Nørrebro får Ingvartsen dog lov til at starte inde, når han lyster.

Landsholdsspilleren åbnede nemlig en café på Ryesgade på Nørrebro i København i lørdags.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Jeg har kigget efter en café i nogle år. Nu kom muligheden, hvor det hele passede sammen. Vi skrev under i starten af året og er nu endelig kommet i gang. Det bliver familie og nære venner, der kommer til at styre det, fortæller han til mediet.

Med en kontrakt frem til sommeren 2025 hos tyske Mainz, er det derfor kun på afstand, at Ingvartsen kan hjælpe i starten.

Den 27-årige angriber fortæller også, at han bruger en del af sin fritid på investeringer. Det er dog ikke så meget aktier som han bruger tid på, men derimod ejendomsinvesteringer.

Selvom Marcus Ingvartsen har scoret otte mål i Bundesligaen i denne sæson, kan det blive svært at få en startplads på landsholdet.

Særligt Rasmus Højlund bejler nemlig til at starte inde på den centrale position i det danske angreb, der altså først skal møde Finland i Parken, og derefter møder Kasakhstan på udebane.

Marcus Ingvartsen står noteret for en enkelt A-landsholdskamp. Her scorede han i 8-0 sejren over Moldova.

Sponsoreret indhold