Landsholdet tæsker "Vild med dans" og "Den store bagedyst"

LÆS OGSÅ: 108 dage efter fødsel: Stjerne gør comeback på landsholdet
Dans? Bagværk? Eller fodbold?
Hvad får egentlig flest danskere til at sætte slikskålen på bordet og kaste sig i sofaen?
Det afhænger nok af så meget, men Iige i den forgange uge måtte slowfox og storslåede kager i hvert fald se slået af "Der er et yndigt land" og glidende tacklinger.
En seeropgørelse fra Nielsen afslører, at langt flere tunede ind på herrefodboldlandsholdets kamp mod Nordirland i EM-kvalifikationen end både "Vild med dans" og "Bagedysten".
Det til trods for, at der var finaler i begge de to underholdningsprogrammer, og at fodboldlandsholdet allerede havde sikret sig en billet til EM.
Hele 869.000 seere sad klar til landskampen, der var ugens mest sete i Danmark.
På andenpladsen ligger "Vild med dans – afgørelsen" på 730.000 seere, og nede på fjerdepladsen ligger "Den store bagedyst – Nedtælling til trofæet!" med 703.000 seere.
De mange seere måtte dog se landsholdet skuffe med et 2-0-nederlag, imens dem der var mere til familieunderholdningen kunne se henholdsvis Kasper Fisker og Karina Frimodt vinde "Vild med dans" fredag aften og Terese Sau Hansen nuppe "Den store bagedyst"-trofæet lørdag aften.