Sport2. december 2022

Landsholdet kom hjem i stilhed: Sneg sig ud en afsides terminal

Der var ingen danske fans, der stod og ventede, da landsholdsspillerne torsdag aften landede i Kastrup
Det danske landshold ankom til Københavns Lufthavn i stilhed, hvor de sneg sig ud af en afsides terminal.
Det danske landshold ankom til Københavns Lufthavn i stilhed, hvor de sneg sig ud af en afsides terminal.
 Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix/Stig Nørhald/Ritzau

Det danske fodboldlandshold er kommet hjem til Danmark efter de enormt skuffende VM-exit.

Landsholdet ankom torsdag aften til Københavns Lufthavn og hjemkomsten stod i dyb kontrast til, da de drog afsted mod ørkenstaten Qatar.

Dengang stod der danske dans i massevis for at sende de danske drenge afsted mod Qatar, men der var gabende tomt i ankomstterminalen torsdag aften.

Det skriver TV 2.

Og hvis der var nogen danske fans, der havde gjort sig besværet med at vente på landsholdet i Københanv Lufthavn, var de også blevet noget skuffede.

Landsholdet blev nemlig sneget ud af en mindre og afsides Vilhelm Lauritzen Terminal. Flere af spillerne søgte herefter ud i de ventende taxaer.

Og på trods af, at DBU og landsholdet havde ønsket en privat ceremoni uden pressens tilstedeværelse, så lykkedes det alligevel TV 2 at tage en video af spillerne, der forlader lufthavnen.

Næste gang landsholdet skal i aktion bliver i 2023, hvor de skal tage hul på EM-kvalifikationen.

Første modstander er Finland til marts.

Sponsoreret indhold