Sport19. april 2023

Lagde du også mærke til det? Nicklas Bendtner på stadion med grev Nikolaj, grev Felix og prins Vincent

Nicklas Bendtner havde royalt selskab på tribunen til Brøndbys hjemmekamp mod AGF søndag. Her sad han nemlig mellem prins Vincent, grev Felix og grev Nikolaj

Overraskende trio til Brøndby-kamp

Under søndagens Superliga-brag mellem Brøndby og AGF dukkede der lige pludselig billeder op af den tidligere danske stjerneangriber Nicklas Bendtner, der befandt sig i en vaskeægte royal sandwich.

For på trods af at farmor havde fødselsdag på samme dag, som kampen blev spillet, så var prins Vincent, grev Felix og grev Nikolaj til fodbold på Vestegnen, hvor de sad med Nicklas Bendtner.

Tidligere på dagen søndag kunne man ellers se alle tre royale på balkonen sammen med dronning Margrethe vinke til de mange fremmødte danskere, der var mødt op for at fejre Danmarks regent.

Det lader dog til, at de to grever og prinsen hellere ville til fodbold end at blive hængende til familiefødselsdag.

Flere medlemmer af kongefamilien er tidligere også blevet set til fodbold, og de lægger heller ikke skjul på, at de er glade til fodbold.

De er ofte blevet set ankomme til FCK-kampe i Parken.

Nicklas Bendtner og de tre royale kunne se Brøndby vinde 1-0 over AGF i en ellers relativ kedelig fodboldkamp.

Se billederne af Bendtner og de to grever og prinsen i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold