Sport8. marts 2023

Kyle Walker i kæmpe skandale: Fanget med anden kvinde på kamera

Manchester City-stjernen får nu ikke kun problemer med konen, men risikerer også at få en bøde, fordi han har vist sin penis frem et offentligt sted
Det kan godt være, at Kyle Walker får brug for endnu et kram af sin holdkammerat Erling Haaland efter ny skandale-afsløring.
Det kan godt være, at Kyle Walker får brug for endnu et kram af sin holdkammerat Erling Haaland efter ny skandale-afsløring.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den engelske fodboldspiller Kyle Walker er havnet i lidt af en suppedas.

Den 32-årige Manchester City-stjerne er nemlig blevet filmet på en bar sammen med en kvinde, der bestemt ikke er hans kone, Annie Kilner.

Det skriver The Sun, der har fået fingrene i video fra overvågningskameraerne på baren.

I videoen kan man se, hvordan Kyle Walker danser tæt op af kvinden omkring klokken 17.30 lokal tid søndag, før han kysser hende.

Fodboldspilleren ser yderst fuld ud, og han hiver på et tidspunkt sine bukser ned og flasher sin penis til kvinden.

Ifølge det britiske medie risikerer han derfor nu også en politiefterforskning og en bøde, fordi det er ulovligt at vise sine kønsdele frem i offentligheden.

Kyle Walker var - udover kvinden, han kyssede - i selskab med en gruppe mandlige venner og yderligere en kvinde.

På videoen ser vennerne ud til at finde det morsomt, at Manchester City-spilleren flasher sig selv.

De griner og peger i hvert, mens han gør det.

Kyle Walker viser senere sin penis frem endnu engang. Denne gang foran to andre kvinder, der sidder i en bås på baren.

Han går derefter hen og giver dem hånd, før han går tilbage til sin vennegruppe.

Her kysser han angiveligt kvinden igen og tager fat om hendes bryster.

Kyle Walkers kone er ikke til at se på videooptagelserne. Mon ikke hun var hjemme og passe deres tre fælles børn, imens fodboldspilleren festede.

Ifølge Thun Sun varer videooptagelserne halvanden time i alt.

Omkring klokken 19 lokal tid forlod Kyle Walker stedet med sine venner og de to kvinder.

Han var dog lige ved at løbe for regningen, og de ansatte måtte derfor kalde ham tilbage, så han kunne betale dem 450 pund, hvillket svarer til små 3.800 kroner.

Det er ikke første gang, Kyle Walker bliver taget i utroskab.

Kyle Walker og konen, Annie Kilner.
Kyle Walker og konen, Annie Kilner.
 Foto: Ritzau Scanpix

Tilbage i 2019 forlod Annie Kilner ham, fordi en realitystjerne ved navn Laura Brown påstod at have haft sex med ham i en bil.

Kyle Walker formåede dog at charme sig tilbage ind hos hende, men i 2020 smed hun ham atter engang på porten, fordi han havde gjort en model ved navn Lauryn Goodman gravid.

Få dage senere blev han taget i at bryde coronarestriktionerne ved at bestille to prostituerede hjem til sig.

Annie Kilner endte dog atter engang med at tilgive fodboldspilleren, der sidste år gik på knæ og friede til hende.

De blev gift i november og har tre sønner sammen.

Hverken Kyle Walker eller konen har udtalt sig om de nye videooptagelser.

Sponsoreret indhold