Kun 17 år: Motorcykeltalentet Pau Alsina er død

LÆS OGSÅ: Mathieu van der Poel udgår af Tour de France
En trist nyhed har ramt motorcykel-verdenen.
For det unge talent Pau Alsina er død, efter han havde været involveret i en ulykke.
Han blev kun 17 år. Det skriver den spanske avis Marca.
Ifølge Marca døde Pau Alsina lørdag efter en ulykke, der fandt sted søndag 13. juli.
Her var 17-årige Pau Alsina ude at køre på træningsbanen, da han faldt over sin motorcykel og fik efterfølgende alvorlige skader i hovedet.
Det unge talent blev efterfølgende hastet til hospitalet og blev opereret akut.
Men trods den hurtige operation samt den store indsats fra lægerne stod Pau Alsinas liv ikke til at blive reddet.
Regeringen i den autonome region Aragon har udsendt en erklæring, hvor de sætter ord på Pau Alsinas død.
- Vi udtrykker vores dybeste medfølelse i forbindelse med den 17-årige catalanske kører Pau Alsinas død, somvar ude for en ulykke sidste lørdag under træning på MotorLand Aragón.
- Den unge mand blev efter ulykken bragt til et hospital i Zaragoza, hvor han døde i dag (lørdag, red.) Aragóns regering udtrykker sin dybeste medfølelse med hans familie, kolleger og venner, skriver de.
Alsina begyndte at køre motorcykel i en alder af tre år og havde allerede gjort sig et navn i JuniorGP-verdensmesterskabet.
- Alsina var en af de unge kørere fra Spaniens talentpulje, som bar store forhåbninger, skriver Marca om den 17-årige Pau Alsina.