Sport17 timer siden

"Korpset"-stjernen Mathilde Tegllund får drøm opfyldt: Bliver den første

Fredag er en stor dag for MMA-kæmperen, der skriver under på en historisk aftale
"Korpset" sæson otte, 2025
Nummer otte: Mathilde Tegllund, 21 årMathilde har en lovende karriere som MMA-kæmper foran sig. Lige nu holder hun sabbatår, hvor hun fokuserer på sporten.
 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Du kender hende måske bedst som "nummer 8", men når hun ikke toner frem på skærmen i TV 2-hittet "Korpset", så er Mathilde Tegllund et fremadstormende MMA-talent.

Faktisk så fremadstormende, at hun nu skriver under på en længere kontrakt med promotorteamer MMA-GALLA.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

- Vi er stolte over at tage endnu et vigtigt skridt i udviklingen af dansk MMA – og især kvindernes rolle i sporten, udtaler promotor Otto Knudsen.

- Mathilde har vist stort potentiale, og vi ser frem til at følge hendes rejse tæt.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-02/6S1A4755-Enhanced-NR.jpg
Mathilde Tegllund skriver i dag under på den store kontrakt.
 Foto: MMA GALLA

Der er i første omgang tale om en kontrakt på seks MMA-kampe på hjemmebane.

Dermed bliver Tegllund den første danske kvindelige MMA-fighter, der underskriver en flerkamps kontrakt med en professionel dansk promotion, lyder det.

Hun ligger sig med kontrakten i slipstrømmen på flere kvindelige danske MMA-kæmpere som Taja Lüthje, Maria Hougaard, og Anna "Panda" Elmose, som nåede hele vejen til verdens største MMA-organisation, UFC.

Tegllund er desuden stadig med i "Korpset", hvor hun efter to programmer har vist voldsomt styrke.

Sponsoreret indhold