Sport30. december 2022 (opd. 31. december 2022)

Klubben bekræfter: Ronaldo underskriver vanvidskontrakt

Cristiano Ronaldo underskrevet en aftale med den saudiarabiske klub Al Nassr, der sikrer ham årsløn på en halv milliard kroner
Cristiano Ronaldo vil fortsætte på landsholdet.
Cristiano Ronaldo har i følge flere medier underskrevet kontralt med Saudiarabiske Al Nassr.
 Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

SENESTE: Al Nassr bekræfter fredag aften i et tweet, at Cristiano Ronaldo trækker i trøjen og tørner ud for AlNassr FC i det kommende år.

Cristiano Ronaldo har længe været rygtet til den saudiarabiske klub Al Nassr, og nu trækker det for alvor op til et klubskifte for den portugisiske superstjerne.

Fredag aften erfarede CBS Sports, at Ronaldo har skrevet under på en kontrakt fredag eftermiddag.

Senere fredag fulgte den statslige tv-kanal Al Ekhbariya op med samme nyhed, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Al Ekhbariya har Ronaldo skrevet under på en toårig aftale.

På twitter har journalist Fabrizio Romano postet et billede af Cristiano Ronaldo med sin nye spiller trøje sammen med klubbens præsident Masli Al-Muammar.

Ifølge CBS Sports (link fjernet) forventes Ronaldo præsenteret lørdag efter kampen mod Al Khaleej, men nu florerer der således et billede, der siger mere end tusind ord.

CBS Sports skriver desuden, at Ronaldo kan se frem til en årsløn på 75 millioner dollars - eller hvad der svarer til 521 millioner danske kroner.

Den 37-årige Ronaldo var senest på kontrakt i Manchester United men efter et kontroversielt interview, hvor han kritiserede klubben, blev han løst fra sin kontrakt 22. november.

Siden spillede han VM for Portugal, men kom særligt i fokus, fordi han i landets to sidste kampe blev sat på bænken fra start.

Sponsoreret indhold