Sport18. november 2022

Kevin Magnussen griner af gammel sviner til kommende holdkammerat: - Suck my balls!

Til næste sæson skal Kevin Magnussen have ny holdkammerat på Haas-teamet, og de to har en eksplosiv fortid
Kevin Magnussen (yderst til højre) og Nico Hülkenberg (nummer to fra venstre) har en interessant fortid. Nu skal de være holdkammerater. 
Kevin Magnussen (yderst til højre) og Nico Hülkenberg (nummer to fra venstre) har en interessant fortid. Nu skal de være holdkammerater.
 Foto: Ritzau Scanpix

Torsdag blev det offentliggjort, at Nico Hülkenberg bliver Kevin Magnussens holdkammerat i næste sæson.

Tilbage i 2017 havde de to et lille sammenstød efter Formel 1-Grand Prix'et i Ungarn. Hülkenberg var mildest talt utilfreds med Kevin Magnussens kørestil på banen, hvilket han lod danskeren vide ved at bryde ind i et interview.

- Endnu en gang den mest usportslige kører i feltet, brød Hülkenberg ind og sagde Magnussen.

Danskerens svar var til gengæld iskoldt.

- Sut mine kogler!, svarede han kort.

En udveksling og ikke mindst en respons fra Magnussen, der senere hen er blevet nærmest ikonisk.

Nu skal de to herrer så kører på samme team her fem år senere, og Kevin Magnussen reflekterer nu over det nye partnerskab og ikke mindst situationen tilbage fra 2017.

- Vi mødtes i paraden i Bahrain og grinede af situationen dengang, siger Magnussen.

- Der er blevet lavet sjov med det mange gange siden, og det her skal nok også blive sjovt, slutter danskeren af med reference til det kommende partnerskab med Nico Hülkenberg.

Sponsoreret indhold