Sport8. januar 2023

Kendt surfer dræbt af kæmpe-bølge

Surferen Marcio Freire blev torsdag dræbt i en surfing-ulykke
De store bølger ved den Portugisiske kyst "Nazaré" tog torsdag livet af Marcio Freire. 
De store bølger ved den Portugisiske kyst "Nazaré" tog torsdag livet af Marcio Freire.
 Foto: Instagram

Den legendariske surfer Marcio Freire er død i en surfing-ulykke.

Det skriver The Guardian.

Den tragiske ulykke indtraf torsdag, da 47-årige Marcio Freire red de gigantiske bølger omkring Portugals kyst "Nazaré Canyon".

Kysten er kendt som en af de mest berygtede og udfordrende i surfing-verden.

Livredderne formåede at få bragt Marcio Freire op på bredden, men det lykkedes ikke at få genoplivet surferen, der var ramt af hjertestop.

Marcio Freire var en af tre brasilanske surfere, der blev døbt "Mad dogs", efter de erobrede den berygtede kæmpe-bølge "Jaws" på Hawaii.

Siden dødsfaldet er det væltet ind med hyldest til Marcio Freire fra surfere i hele verden.

Heriblandt surferen Nic Von Rupp, der på sin Instagram-profil har delt et opslag, hvori han mindes den afdøde surfer.

- I dag mistede vi en af vor egne. Jeg har altid haft kæmpe repsekt for Marcio, som en af pioneerne ved "Jaws". I dag så jeg ham surfe i Nazaré med et kæmpe smil, og det smil vil jeg huske ham for. Hvil i fred.

Sponsoreret indhold