Annonce
Sport4 timer siden

Kender du Rasmus "Caps" Winther? Ukendt dansk stjerne tjener millioner

Rasmus "Caps" Winther er en af verdens dygtigste spillere i League of Legends, og det kaster naturligvis et hav af penge af sig
Rasmus "Caps" Winther spiller for G2 og tjener rigtig gode penge på at være en af verdens bedste spillere i spillet League of Legends.
Rasmus "Caps" Winther spiller for G2 og tjener rigtig gode penge på at være en af verdens bedste spillere i spillet League of Legends.
 Foto: Christoph Soeder/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Sælger rettigheder for 194 millioner kroner: Så stor er gevinsten

Hvis man i Danmark siger ordet Esport, tænker de fleste nok på Counter-Strike.

Skydespillet har vi i Danmark i flere perioder domineret globalt, og holdet Astralis kan næppe være gået manges næser forbi.

Men det er langt fra det eneste computerspil, vi i Danmark er gode til.

Spillet League of Legends, som er et såkaldt MOBA-spil, er et af de største spil på den internationale e-sports-scene, og her har vi en dansker, som ligger i den absolutte top, og som faktisk har gjort det i mange år.

Han hedder Rasmus Winther, og hans gamernavn - som de fleste kender ham under - er Caps.

Annonce

Rasmus Winther spiller for holdet G2, og han er ifølge flere kilder den bedst betalte spiller i hele den europæiske liga.

Hans eksakte løn er ukendt, men kilder mener at vide, at han er bedst betalt og mener også at vide, at det er i skalaen 500.000 dollar om året.

Omregnet er det over 3,2 millioner kroner om året eller over en kvart million i månedsløn.

Annonce

Det er en vanvittig god løn, men pengestrømmen stopper langt fra her.

Ifølge Sheep Esports, som kan sammenlignes med den italienske fodbold-journalist Fabrizio Romano, tjener Rasmus Winther også penge på sponsorater og på at vinde turneringer.

Sponsorpengene kan komme op i en skala, der matcher årslønnen, og han har siden sin begyndelse i League of Legends vundet 767.620 dollars i præmiepenge.

Annonce

Det svarer til cirka fem millioner kroner.

Rasmus Winther er aktuel lige nu, da han spiller med i verdens største turnering i League of Legends, Worlds, der starter i dag den 14. oktober.

Her mødes de bedste hold fra alle regioner i verden, blandt andre Europa, USA, Korea og Kina, og kæmper om at blive kåret som det bedste hold i hele verden.

Det er en form for VM, hvor det er klubhold, der spiller, frem for landshold.

LET'S GO G2!

Annonce

Sponsoreret indhold