Sport5. september 2025

Kasper Schmeichel og Peter Løvenkrands er blevet tætte venner: Er nærmest flyttet ind

De to ses op mod fem gange om ugen
Kasper Schmeichel spiller til daglig i Skotland. I aften møder han Skotland. 
Kasper Schmeichel spiller til daglig i Skotland. I aften møder han Skotland.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I Skotland findes en af fodboldverdenens største rivaliseringer. Rivaliseringen mellem de to Glasgow-giganter fra Celtic og Glasgow Rangers. Hadet er enormt!

Landsholdsmålmanden Kasper Schmeichel og den tidligere landsholdsspiller Peter Løvenkrands står på hver sin side af den rivalisering. Schmeichel som nuværende Celtic-spiller og Løvenkrands som tidligere Rangers-spiller.

Alligevel er de, hvad der ellers er yderst sjældent på de breddegrader, blevet rigtig tætte. Det fortæller de i et fælles interview med TV 2 Sport.

De kendte godt hinanden inden, men det er først efter, at Kasper Schmeichel rykkede til Skotland sidste sommer, at forholdet virkelig er blevet tæt.

- Venskabet er blomstret op igen i den her periode, og nu er jeg jo næsten flyttet ind, fortæller Kasper Schmeichel med et smil og tilføjer:

- Vi ses i hvert fald fem gange om ugen. Hvis ikke flere gange i nogle uger.

De to lærte hinanden at kende, da de begge spillede i England. Schmeichel i Leicester og Løvenkrands i Birmigham.

Her så de også hinanden privat og holdt sågar jul sammen.

Nu er de nærmest blevet uadskillelige.

Så meget, at hvis landsholdsmålmanden bestiller bord på en restaurant i byen, når han skal ud med hustruen, så bestiller han bord til tre.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-05/_61M6499.jpg
Kasper Schmeichel og hustruen Stine Gyldenbrand.
 Foto: Dan Mariegaard

Det sker nemlig oftest, at Løvenkrands også dukker op.

Schmeichel spiller fredag aften mod netop Skotland.

Peter Løvenkrands er tidligere på ugen blevet offentliggjort som deltager i den kommende og sidste sæson af "Vild med dans".

Sponsoreret indhold