Kasper Schmeichel i sorg efter farmors død: - Jeg var tæt med hende

LÆS OGSÅ: Peter Schmeichel har mistet sin mor: Nu deler Cecilie Schmeichel rørende øjeblikke fra begravelsen
Det har været nogle hårde dage.
For den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel mistede for nylig sin farmor, Inger.
B.T. har op til landsholdets venskabskampe mod Nordirland og Litauen talt med Kasper Schmeichel, der sætter ord på sorgen.
Den danske landsholdsmålmand fortæller, at han er okay, men døden desværre rammer os alle på et tidspunkt.
38-årige Kasper Schmeichel fortæller videre, at han havde et nært forhold til sin farmor.
- Jeg var tæt med hende, ja, lyder det fra keeperen.
Cecilie Schmeichel kunne i en længere besked på Instagram fortælle, at familien Schmeichel tirsdag tog afsked med familiens overhoved.
På Instagram bekræftede Cecilie Schmeichel således dødsfaldet, og at hendes farmor var blevet begravet.
- I dag sagde vi farvel til min farmor, hun er nu sendt afsted – op til min farfar som tog i forvejen for 6 år siden, skrev hun.
Kasper Schmeichel, der til dagligt spiller i skotske Celtic, er i skrivende stund i Danmark i forbindelse med landsholdets venskabskampe.
Lørdag spiller landsholdet mod Nordirland og tirsdag mod Litauen.