Karin Frick forlader skærmen på direkte tv: Fik det rigtig dårligt
LÆS OGSÅ: Slut efter syv år: Er flyttet til København med veninden
Søndag jagtede den svenske mirakelklub Mjällby den svenske pointrekord, da de mødte IFK Norrköping.
De fodboldinteresserede svenskere kunne følge opgøret på HBO Max, hvor der blev disket op med både studieop- og nedtakt, men noget markant ændrede sig undervejs.
Studieværten Karin Frick forsvandt nemlig pludseligt, og så måtte resten af tv-holdet klare ærterne uden hende. Nu forklarer hun, hvad der fik hende til at forlade skærmen midt under udsendelsen. Det gør hun i et skriftligt svar til Aftonbladet.
- Jeg begyndte at få det dårligt. Så blev det bare værre og værre, men jeg troede, det ville gå over, indleder hun.
- Det er aldrig sket for mig før. Jeg tror, jeg har fået noget dårligt for jeg havde det allerede bedre om aftenen. Men det var en hård køretur hjem, og jeg måtte stoppe fire gange for at sove.
I en story på Instagram fortæller Frick, at mange efterfølgende har skrevet til hende og spurgt, hvad der gik galt.
Hun skulle dog være på højkant igen allerede i dag.
Mjällby vandt i øvrigt kampen 2-1 og satte dermed pointrekord i Allsvenskan.
Endnu en vanvittig bedrift af klubben fra den lille by med omkring 1000 indbyggere.