Annonce
Sport8 timer siden

Kampen mellem Jake Paul og Gervonta Davis er aflyst: Efterforskes for partnervold

Det imødesete boksebrag bliver ikke til noget, efter at Gervonta Davis er blevet anklaget for blandt andet vold og kidnapning af ekskæresten
Gervonta Davis er anklaget for en lang række grove forbrydelse mod ekskæresten. 
Gervonta Davis er anklaget for en lang række grove forbrydelse mod ekskæresten.
 Foto: Leonardo Fernandez/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: YouTuberen der blev til boksestjerne: Her er alle Jake Pauls tidligere kærester

Den 14. november skulle internetfænomenet Jake Paul og boksestjernen Gervonta Davis have mødt hinanden i bokseringen i Miami.

Men det opgør er nu aflyst. Det sker, efter at der er blevet lagt sag an mod sidstnævnte.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt BBC.

Ifølge mediet er Gervonta Davis af ekskæresten Courtney Rossel anklaget for vold, groft vold, uberettiget fængsling, kidnapning og forsætlig påføring af følelsesmæssig lidelse.

Nu er en efterforskning af sagen gået i gang, og derfor har man fra Jake Pauls promotorbiks, Most Valuable Promotions, side ikke set anden vej end at aflyse mødet og finde en ny modstander.

- Vores hold har arbejdet tæt med alle parter for at navigere på mest ansvarlig vis i denne situation, oplyser Nakisa Bidarian, direktør og medstifter af Most Valuable Promotions.

- Jeg beklager mange gange til alle involverede, lyder det fra Jake Paul.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-04/20250924-023443-4-1920x1280web.jpg
Jake Paul skal nu finde sig en ny modstander til kampen.
 Foto: Leonardo Fernandez/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge anklagerne skulle Davis blandt andet have angrebet ekskæresten på hendes arbejdsplads den 27. oktober.

Sagen kommer bare to måneder efter, at en anden voldssag mod Davis med en anden ekskæreste blev droppet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-04/20250924-023235-3-1920x1280web.jpg
Gervonta "Tank" Davis og Jake Paul under den såkaldte "face off" inden kampen. Den kamp bliver så ikke til noget nu.
 Foto: Leonardo Fernandez/AFP/Ritzau Scanpix

Kampen var i øvrigt blevet blæst op til at blive det helt store Netflix-brag.

Der er endnu ikke fundet en afløser til kampen.

Annonce

Sponsoreret indhold