Annonce
Sport4 timer siden

Kæmper for sit liv: Kris Boyd skudt

Den amerikanske fodboldspiller Kris Boyd er blevet ramt af skud
Kris Boyd er blevet skudt i maven. Gerningsmanden er stadig på fri fod.
Kris Boyd er blevet skudt i maven. Gerningsmanden er stadig på fri fod.
 Foto: ASSOCIATED PRESS
Annonce

Natten til søndag – amerikansk tid – har et skyderi fundet sted i Manhattan.

Og her er NFL-spilleren Kris Boyd blevet ramt.

Det skriver New York Post.

Efter skyderiet blev Boyd hastet til Bellevue Hospital, hvor han nu kæmper for sit liv.

Det bekræfter myndighederne.

Politiet meldte ikke noget ud om, at det var Boyd, som var offeret.

Men Boyds hold, New York Jets, har bekræftet, at det er deres cornerback, som er blevet skudt.

- Vi er opmærksomme på situationen omkring Kris Boyd og har ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, sagde en repræsentant til mediet.

NFL-spilleren er angiveligt blevet skudt i maven, og politiet fortæller, at det skete uden for restauranten Sei Less, efter et skænderi udviklede sig voldeligt.

Annonce

Gerningsmanden skulle have affyret to skud.

Selvom mistænkte blev set køre væk fra stedet i en BMW X8 SUV, har politiet stadig ikke fundet frem til gerningsmanden.

Det forlyder, at 29-årige Boyd efter skuddet gik ind og ud af bevidsthed, inden han blev hastet til hospitalet.

På hospitalet er hans tilstand for nu kritisk men stabil.

Annonce

Sponsoreret indhold