Sport29. juni 2023

Kæmpe overraskelse: Wozniacki vender tilbage

Caroline Wozniacki fortæller til Vouge, at hun planlægger et comeback til tennis ved dette år US Open
Caroline Wozniacki vælger højst overraskende at vende tilbage til tennis. 
Caroline Wozniacki vælger højst overraskende at vende tilbage til tennis.
 Ritzau Scanpix

This is not a drill!

Caroline Wozniacki vil spille tennis igen, og hun vender tilbage til tennisbanen inden sæsonen går på hæld.

Superstjernen deler den glædelige nyhed med sine 1,3 millioner følgere på Instagram - met billede fra artiklen i modemagasinet Vouge, hvor hun annoncerer sit comeback.

- Jeg vil gerne vise mine børn, at du kan forfølge dine drømme, uanset din alder eller rolle. Vi besluttede som familie, at det var på tide. Jeg kommer tilbage for at spille, og jeg kan ikke vente, skriver den danske tennis-darling og tidligere grand slam-vinder.

Ekspert er målløs

SE og HØR har netop fanget tennisekspert- og kommentator hos Discovery, Thomas Skouboe, på telefonen. Han er meget overrasket over den store nyhed fra den tidligere verdensetter.

- Det er en vild nyhed. Der har ingen rygter været i miljøet (tennis red.).

Han forklarer, at afstanden til Wozniacki har været stor i mange år, siden hun flyttede fra Danmark og byggede sit liv op i udlandet. Det har måske også gjort det nemmere, at holde kortene tættere på kroppen.

- Jeg har intet hørt, understreger han.

- Hun sagde godt nok efter French Open, at hun havde savnet at spille, men hun sagde samtidig, at hun ikke savnede rejseriet.

Men de (WTA red.) ville jo elske at have hende tilbage på turen. Se på hvad Murray (Andy red.) har gjort. Han har spillet på wildcard de senere år, inden han endelig nu er tilbage som nr. 36. Vil hun gerne det? Jeg ved det ikke.

- Men hun er jo ung. Det var smart af hende, at få sine børn imens hun stadig var ung. Det er en vild nyhed. Jeg troede, hun var afklaret med, at tennis var et overstået kapitel - jeg havde slet ikke set den komme, fortæller han overrasket.

Derfor vender hun retur

Til Vogue fortæller hun, hvordan hun indså, at hun måtte komme tilbage. At hun er i fantastisk form.

- Da min far besøgte mig i Florida, indså jeg, at jeg havde brug for råd. Jeg trænede i 20-30 minutter – jeg er ikke sikker på, hvor længe. Men på et tidspunkt kiggede jeg på ham og sagde, 'jeg føler, at jeg slår bedre, end jeg nogensinde har gjort. Er det noget, jeg bilder mig selv ind?', fortæller Wozniacki til magasinet.

Og nu har hun altså i samråd med familien besluttet, at det er tid til at vende tilbage - i første omgang ved US Open til september.

- Der er bare en elektrisk atmosfære i New York, som jeg ikke kan få nok af, og jeg har også spillet godt der i flere år. Derefter har jeg et par måneder at forberede mig til Australien i, og så tager vi den derfra. OL i Paris er helt sikkert også et mål, fortæller hun til Vouge.

- Kan jeg vinde US Open? Det tror jeg. Kan jeg vinde Australian Open? Det tror jeg. Det er derfor, at jeg gør dette. Vi må bare se, hvad der sker, siger Wozniacki.

Wozniacki stoppede karrieren efter Australian Open i 2020, hvor hun røg ud i tredje runde. I 2018 vandt hun karrierens største titel ved selv samme turnering, da hun slog den rumænske Simona Halep.

Sponsoreret indhold