Sport14. februar 2023

Kæmpe drama i Brøndby: Stjerne slår holdkammerat i hovedet

Det gik hedt for sig, da Brøndby IF afholdt intern træningskamp tirsdag eftermiddag
De to Brøndby-spillere Mathias Greve og Anis Ben Slimane skulle angiveligt have været oppe og toppes under en intern træningskamp. nbsp;
De to Brøndby-spillere Mathias Greve og Anis Ben Slimane skulle angiveligt have været oppe og toppes under en intern træningskamp.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der var tænding på, da Brøndby IF tirsdag spillede intern træningskamp.

Åbenlyst også for meget tænding.

Undervejs i kampen skulle de to profiler Mathias Greve og Anis Ben Slimane være kommet op at slås. Det skriver Ekstra Bladet.

Balladen skulle desuden være fortsat efter kampen, hvor Slimane slog holdkammeraten i hovedet.

Træningskampen var en intern kamp, mellem to hold begge bestående af Brøndby-spillere.

De to holdkammerater var i den kamp fordelt på henholdsvis et hold-A og et hold-B. Her skulle Mathias Greve være placeret på A-holdet og Anis Ben Slimane på B-holdet.

Slåskampen opstod efter en duel på banen, hvor de to midtbanespillere røg i totterne på hinanden. Flere holdkammerater, samt den nye træner Jesper Sørensen, måtte adskille de to spillere.

Skærmydslerne fortsatte efter kampen, hvor Anis Ben Slimane, ifølge Ekstra Bladets kilder, slog Mathias Greve i hovedet.

Brøndbys kommunikationschef, Christian Schilz, udtaler følgende til avisen om hændelsen:

– Det er korrekt at der til dagens træning var en batalje mellem to spillere. Vi arbejder i et miljø hvor der er stor tænding på til hver træning, og det sker bare fra tid til anden at nogle grænser bliver krydset, hvilket var tilfældet i dag.

Han forklarer videre, at de to spillere begge har været til samtale med cheftræner, Jesper Sørensen, og at der er blevet undskyldt overfor hinanden.

Brøndby IF sparker vintersæsonen i gang på søndag, hvor de tager imod AC Horsens på hjemmebane.

Sponsoreret indhold