Sport30. november 2023
Kæmpe chok: Morten Olsen er færdig i GOG
Den danske håndboldspiller Morten Olsen stopper med øjeblikkelig virkning i GOG

Morten Olsen er fortid hos de danske mestre fra GOG.
Foto: Ritzau ScanpixDet lignede et eventyr uden ende.
Selv da det var meningen, at skoene skulle lægges på hylden, og han skulle gå trænervejen, forlængede de samarbejdet.
Men nu er eventyret forbi.
Morten Olsen er ifølge TV 2 SPORT færdig i GOG med øjeblikkelig virkning.
Ifølge mediet sker det grundet længere tids intern uro hos de danske mestre.
Truppen skulle angiveligt have fået besked om Olsens stop, efter de onsdag aften besejrede Porto i Champions League.
Her lavede Morten Olsen to mål.
Det er ikke mange måneder siden, at klubben fyrede Ian Marko Fog.
Netop Fog kender Morten Olsen særdeles godt. Han har nemlig tidligere været agent for netop Morten Olsen.
Hverken hovedpersonen selv eller GOG har reageret endnu.