Kæmpe chok: Caleb Ewan stopper karrieren som 30-årig

Australske Caleb Ewan har siddet på hjul for sidste gang.
Den professionelle cykelrytter meddeler på sin Instagram, at han stopper karrieren, selvom han kun er 30 år.
"Efter meget betænkningstid har jeg vælgt at stoppe med professionel cykling med øjeblikkelig virkning. Den her sport har været en kæmpe del af mit liv, har formet min vej og givet mig oplevelser, som jeg vil bære med mig for evigt," skriver han.
Sprinteren kan da også se tilbage på en ganske succesfuld karriere, der blandt andet har budt på etapesejre i alle tre Grand Tours - Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a Espana.
I opslaget sætter han også lidt flere ord på, hvorfor det nu er slut.
"Sandheden er, at selv når jeg krydsede stregen først, så er følelsen - den man jagter i årevis - forsvundet hurtigere, end den plejede. Mine oplevelser de to sidste sæsoner, især den sidste halvdel af 2024, har kraftigt påvirket mit forhold til sporten."