Sport31. januar 2023

Journalist får chok midt i liveudsendelse: Kvindelig fan viser brysttatovering

En italiensk sportsjournalist kom på overarbejde, da en fan pludselig hev ned i sin trøje
Fodboldfanen Natasha tog fusen på journalisten, da hun på direkte tv ville vise sit bryst.
Fodboldfanen Natasha tog fusen på journalisten, da hun på direkte tv ville vise sit bryst.
 Foto: Twitter @tancredipalmeri

Der er aldrig til at vide, hvad der sker, når man sender live-tv.

Det erfarede journalisten Tancredi Palmeri, da han forleden sendte direkte i forbindelse med fodboldens transfervindue.

Mine bryster er ægte!

Natasha, fodboldfan

For mens han var på live, fik han besøg af en lyshåret kvinde ved navn Natasha, der selv var stor fodboldfan.

Faktisk så stor fan at hun har en tatovering til ære for sit favorithold.

Den ville hun gerne vise frem til den italienske journalist, der fik sig noget af et chok, da den blev vist frem.

Og her kom han på overarbejde!

Det var nemlig ikke meningen, at en lyshåret skønhed skulle vise sit bryst direkte på tv, og Palmeri gjorde herefter, hvad han kunne for at gemme brystet for seerne.

Natasha er fra den skotske hovedstad, Edinburgh, og hun holder med byens hold Hearts, som er ærkerivaler med byens andet hold Hibernians.

Tatoveringen er et minde fra den skotske pokalfinale tilbage i 2012, hvor Hearts smadrede rivalerne med 5-1.

Da den italienske journalist så småt skal runde det noget spændende interview af, havde han glemt Natashas navn.

Og her er hun hurtig med tilbagesvaret.

– Jeg forstår dig. Min bryster er ægte, sagde hun kækt tilbage.

Sponsoreret indhold