Sport22. juli 2023

Jonas Vingegaard sikrer sig den gule trøje i Paris

Danske Jonas VIngegaard holdt igen på 20. etape de nærmeste konkurrenter bag sig
Der er god grund til at smile, hvis man hedder Jonas Vingegaard. Han skal nemlig køre i den gule førertrøje ved søndagens sidste etape af Tour de France.
Der er god grund til at smile, hvis man hedder Jonas Vingegaard. Han skal nemlig køre i den gule førertrøje ved søndagens sidste etape af Tour de France.
 Foto: Ritzau Scanpix

Søndag bliver Paris dansk for en dag.

Det sørgede Jonas Vingegaard for på 20. etape af Tour de France.

Pogacar forsøgte med et angreb mod slutningen.

Men som det er sket så mange gange i dette års Tour de France, svarede Vingegaard tilbage med det samme.

Danskeren var på ingen måde til at slippe af med, og derfor kommer Jonas Vingegaard til Paris med den gule førertrøje.

Vingegaard var med i frontgruppen, da der skulle køres om dagens etapesejr.

Her viste netop slovenske Tadej Pogacar sig at være den hurtigste, og han krydsede målstregen først. Vingegaard sluttede nummer tre på dagens etape lige efter Felix Gall.

Dermed bevarede Jonas Vingegaard sin sikre føring i kampen om den gule trøje.

Nu kan danskerne godt smide champagneflaskerne på køl, og det samme gør Jonas Vingegaard med garanti!

For det er nemlig en tradition, at cykelrytterne på sidste etape af Tour de France tillader sig at slippe af i begyndelsen af 21.etape.

Så vi kan godt glæde os til at se Jonas Vingegaard nyde et glas champagne under den ikoniske sidste etape på Champs-Élysées.

Dermed behøver vi altså ikke være bange for, at der pludselig kommer angreb på Vingegaard søndag.

Det er nemlig mere en etape, hvor den gule førertrøje hyldes, inden sprinterne får lov at give den gas til slut.

Så medmindre Jonas Vingegaard ikke kommer i mål, kan vi med god ro i sindet godt sige, at Jonas Vingegaard vinder Tour de France for andet år i træk!!!

Sponsoreret indhold