Sport27. september 2022

Jonas Vingegaard overvejer at fri

Tour de France-vinderen har endnu ikke fået sat en ring på Trine Marie Hansens finger
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Jonas Vingegaard holder tale under hyldesten på Københavns Rådhus.
 Video: Aller Media

Kirkeklokkerne begynder måske så småt at ringe i hjemmet i Glyngøre, for ifølge Tour de France-vinder Jonas Vingegaard går han med overvejelser om at tage sin kærlighed med Trine Marie Hansen til det næste skridt.

To måneder er gået, siden Jonas Vingegaard tog den samlede sejr i verdens største cykelløb, og i et længere interview til Ekstra Bladet fortæller danskeren, at han stadig blot er kærester med Trine, med hvem han har datteren Frida.

Men tankerne om et frieri har han da overvejet.

– Jeg har ikke fået taget mig sammen til at spørge endnu, sååå, lyder det fra Jonas Vingegaard.

– Du frier ikke

Den 27. juli modtog danskeren fra Glyngøre en kæmpe hyldest i København, efter han stod øverst på podiet i Paris iført den gule trøje. En del af hyldesten modtog han blandt andet på balkonen på Københavns Rådhus.

Her bedyrede kæresten til SE og HØR, at det værste, han kunne gøre, var at gå på knæ foran hele Danmark.

Jonas Vingegaard fejres på Købehavns Rådhus.
Jonas Vingegaard fejres på Købehavns Rådhus.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Om det var skrækken for konsekvenserne, at Jonas Vingegaard ikke satte en ring på fingeren på Trine under hyldesten, eller blot at han slet ikke gik med ægteskabstanker er uvist.

Men mediernes interesse for Tour de France-vinderens civile status har påvirket ham.

– Jeg kunne da i hvert fald læse i sladderbladene, at vi var voksne til at giftes, så jeg er spændt på, hvilke datoer det er, fortæller han til Ekstra Bladet.

Men to måneder efter hyldesten har danskeren stadig ikke været på knæ, måske tanken om tre uger på de franske landeveje er mere fristende.

Sponsoreret indhold