Sport18. juli 2023

Jonas Vingegaard nægter at drikke det

Jumbo-Visma kaptajnen har noget opsigtsvækkende valgt at give afkald på et virkemiddel, som en stor del af feltets øvrige ryttere benytter
På 16. etape venter tourens vigtige - og eneste - enskeltstart. Sekunder skiller Vingegaard og Pocagar ad.
På 16. etape venter tourens vigtige - og eneste - enskeltstart. Sekunder skiller Vingegaard og Pocagar ad.
 Foto: Ritzau Scanpix

10 sekunder skiller Jonas Vingegaard og Tadej Pocagar ad. De to har gang i et tour-kapløb så tæt, at det synes som en ganske umulig opgave at forudsige, hvem der ender i den gule trøje på podiet i Paris.

Så med muligheder for at optimere og skrue på hver eneste parameter for at opnå blot en ekstra halv procent, kan det derfor godt virke som en overraskende beslutning, Vingegaard har truffet.

Den danske forsvarende tour-vinder har nemlig valgt at give afkald på et virkemiddel, som en stor del af de andre ryttere i feltet bruger, det bekræfter Martijn Redegeld, Jumbo-Vismas chief nutritionist til BT.

- Jeg har haft diskussionen med ham igen i forbindelse med forberedelserne til Tour de France. Det var ikke for at overtale ham, men for at forklare ham, at de her kosttilskud kan give en lille fordel, siger han.

Mange af feltets ryttere har allerede taget moderne midler som ketoner og bikarbonat til sig, da det kan give både mere energi, bedre restitution og mindre mælkesyre i musklerne. Men Jonas Vingegaard skal ikke nyde noget af det.

- Det handler måske om en procent. Måske endda mindre. Men vi havde altså diskussionen, og jeg gjorde egentlig bare, hvad jeg kunne, for at han kunne træffe sin beslutning på det bedste grundlag, forklarer Martijn Redegeld.

I eftermiddag venter Tour de France eneste tidskørsel. Rytterne skal køre en 22 km lang kuperet rute, der slutter med en stigning på de sidste seks kilometer. Og det bliver en vigtig dag både for Vingegaard og rivalen Pogacar - især hvis sloveneren har én procent mere at køre på.

Jonas Vingegaard kørte i 2022 en imponerende enkeltstart, til trods for han senere har afsløret, at han gav sejren til holdkammeraten Wout Van Aert.

Sponsoreret indhold