Sport14. juli 2023

Jonas Vingegaard afslører sine bedste venner: - Vi snakker også privat, om hvordan det går med familien

Som cykelrytter er man meget væk fra familien. Men heldigvis for Jonas Vingegaard er han næsten altid sammen med sine bedste venner
I starten af Tour de France tydede det på, at der var en lille smule intern splid på Team Jumbo-Visma. Sidenhen afviste holdet alle anklagerne.
I starten af Tour de France tydede det på, at der var en lille smule intern splid på Team Jumbo-Visma. Sidenhen afviste holdet alle anklagerne.
 Foto: Ritzau Scanpix

Fredag skal Tour de France-feltet klatre op ad Grand Colombier, og her skal Jonas Vingegaard endnu en gang forsvare den gule førertrøje.

Det kan blive en svær opgave med en Tadej Pogacar, der efterhånden ser ud til at være tilbage i topform efter et håndledsbrud og en svær start i Tour de France.

Heldigvis er danskeren omringet af en masse stærke holdkammerater – holdkammerater som Vingegaard faktisk også afslører, er hans bedste venner.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Vores Tour de France-hold er mine bedste venner på en eller anden måde. Vi har brugt så meget tid sammen. Det er ikke kun Tour de France. Det er også to måneder op til Tour de France, som vi bruger sammen.

Til mediet fortæller Jonas Vingegaard også, at han med holdkammeraterne ikke kun snakker cykling, men derimod også snakker privat om, ”hvordan det går med familien”.

Særligt Wilco Kelderman og Sepp Kuss må forventes at sidde side om side med Jonas Vingegaard indtil han formentlig kun sidder alene tilbage med Tadej Pogacar.

Under Tour de France er den danske Tour de France-vinder ikke kun omringet af sine bedste venner.

Også konen Trine og datteren Frida er landet i Frankrig – og her er planen altså at de bliver indtil cykelløbet slutter i Paris.

Sponsoreret indhold