Annonce
Sport11 timer siden (opd. 8 timer siden)

Johannes Hoff Thorup lander nyt topjob i Østrig

Den tidligere FC Nordsjælland-træner har fået nyt job i østrigske Rapid Wien
Af: Ritzau
FC Nordsjællands cheftræner Johannes Hoff Thorup jubler over sejren i superligakampen mellem Viborg FF og FC Nordsjælland på Energi Viborg Arena, søndag den 22. oktober 2023.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Johannes Hoff Thorup har grund til begejstring - nu overtager han tøjlerne i den østrigske storklub Rapid Wien.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce

Johannes Hoff Thorup, der tidligere har været træner i FC Nordsjælland og engelske Norwich, har fået job som cheftræner i den østrigske klub Rapid Wien.

Her har den 36-årige træner skrevet under på en kontrakt gældende frem til sommeren 2027.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Da jeg første gang hørte om SK Rapids interesse, vidste jeg med det samme, at jeg gerne ville høre nærmere. Under mit besøg i klubben og i samtalerne med ledelsen mærkede jeg hurtigt, at det kunne være det perfekte sted for mig. Klubben og holdet har et stort potentiale, og Wien er fantastisk, siger Johannes Hoff Thorup.

Han blev i april fyret som cheftræner i Norwich, hvor han var tiltrådt op til den pågældende sæson i sommeren 2024.

Annonce

Forinden havde han stået i spidsen for FC Nordsjælland i 67 kampe som cheftræner.

Rapid Wien indtager aktuelt en syvendeplads i den østrigske Bundesliga, hvor der er vinterpause indtil 6. februar.

Med sine 32 mesterskaber er Rapid Wien den mest vindende klub i Østrig, men det seneste mesterskab ligger helt tilbage i 2008.

Annonce

Sponsoreret indhold