Annonce
Sport5 timer siden

Joe Thompson døde for et år siden: Nu skal han være far igen

Den tidligere fodboldspiller døde på tragisk vis af kræft for et lille år siden, men nu er hans enke gravid igen - med hans barn
Joe og Chantalle Thompson i 2022. Tre år før fodboldspillerens tragiske død. 
Joe og Chantalle Thompson i 2022. Tre år før fodboldspillerens tragiske død.
 Foto: Instagram @iamchantellethompson
Annonce

LÆS OGSÅ: Blev gift i København: Nu venter de barn nummer tre

I april sidste år døde den tidligere fodboldspiller Joe Thompson efter i længere tid at have kæmpet en kamp mod lungekræft.

Han blev blot 36 år, og han efterlod sig en hustru og to børn.

Nu har hans enke så delt en på mange måder fantastisk nyhed. Trods de tragiske dødsfald for et år siden, så venter parret nu deres tredje barn. Det skriver The Sun.

- Efter det hårdeste år i vores liv har vi de mest fantastiske nyheder at dele. Vi venter endnu en Thompson-baby, lyder det ifølge mediet fra enken Chantelle i et opslag på Instagram, hvor hun også viser den positive graviditetstest frem.

Graviditeten er lykkes via en reagensglasbefrugtning, så Joe Thompson er altså faren, selvom han døde for snart et år siden.

Parret fik deres første barn i 2014 - datteren Thailula-Lily. I 2022 kom lillesøster Athena Rae så til verdenen, og nu er endnu en på vej.

Thompson fik sin fodboldopdragelse gennem Manchester Uniteds akademi, men fik aldrig kampe for førsteholdet.

Siden blev det til over 200 kampe for Rochdale og flere andre klubber i League One og League Two, inden han måtte stoppe karrieren i 2019.

Annonce

Sponsoreret indhold