Sport3. februar 2024

João Cancelo i lykkerus: Venter barn nummer to

Tre bliver snart til fire hjemme hos den portugisiske fodboldstjerne. Han og Daniela Machado venter nemlig barn nummer to
Soccer Football - The Best FIFA Football Awards - Salle Pleyel, Paris, France - February 27, 2023 Bayern Munich's Joao Cancelo and Daniela Machado before the Best FIFA Football Awards REUTERS/Sarah Meyssonnier
João Cancelo og Daniela Machado skal være forældre for anden gang.
 Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ilkay Gündogan gift i København: Derfor gjorde de det

Der er stor lykke at spore hjemme hos den 29-årige fodboldstjerne João Cancelo.

Han og kæresten Daniela Machado skal nemlig være forældre igen.

Det afslører de i et opslag på Instagram.

- Masser af kærlighed, lykke og velsignelse, skriver de til et billede, hvor man kan se hele familien samt Danielas babybule.

João Cancelo er en portugisisk fodboldspiller, der har spillet i store klubber som Manchester City og Juventus. Lige nu spiller han dog for den spanske storklub FC Barcelona.

Den 29-årige fodboldstjerne mødte sin kæreste Daniela Machado tilbage i 2017, og sammen har de datteren Alicia, der nu kan se frem til at blive storesøster.

I kommentarfeltet er det da også allerede strømmet ind med lykønskninger til parret. Heriblandt fra fodboldstjernen Ilkay Gündogans kone, Sara Arfaoui, og Riyad Mahrezs kone, Taylor Ward.

Sponsoreret indhold