Annonce
Sport4 timer siden

Joakim Mæhle i grimt uheld: Hentet af ambulance

Den danske landholdsspiller har onsdag ved en træning slået sin skulder så slemt, at han måtte fragtes med ambulance til et hospital
October 12 2025: Joakim Maehle of Denmark looks on during a World Cup Qualification game, Denmark v Greece, at Parken, Copenhagen, Denmark. Kim Price/CSM (Credit Image: © Ulrik Pedersen/Cal Sport Media) (Cal Sport Media via AP Images)
Der er måske skidt nyt for det danske landshold, der spiller sin næste kamp 15. november. Joachim Mæhle er onsdag fragtet til hospitalet i en ambulance efter at have slået skulderen.
 Foto: Ulrik Pedersen/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Et uheld har onsdag betydet, at danske Joakim Mæhle måtte forlade træningen i sin tyske klub Wolfburg i en ambulance.

Det skriver Bold, der citerer det lokale medie Waz.

Mæhle skal angiveligt have slået skulderen efter en duel med holdkammeraten Mathis Angely.

Skaden skulle være så slem, at Mæhle efterfølgende skreg i smerte.

Bold skriver, at den tyske klub mistænker, at skulderen var gået af led.

Der er ikke noget at sige til, hvis der er blevet gået ekstra hårdt til stålet ved onsdagens træning.

Tirsdag tabte Wolfburg på hjemmebane mod Holstein Kiel til trods for at man på forhånd var spået til at være store favoritter.

Annonce

Joakim Mæhles uheld er ikke godt nyt for det danske landshold, der 15. november spiller sin næste kamp i VM-kvalifikationen.

Her møder man Belarus, før det tre dage senere går løs i en formodet gruppefinale mod Skotland.

Annonce

Sponsoreret indhold