Sport23. juli 2022

Jaaaaaa: Her sejrer Jonas "Vindegaard" totalt

Jonas Vingegaard er netop kørt over stregen på 20. etapes enkeltstart. Nu skal der gå rigtig meget galt, for, at Danmark ikke har endnu en Tour de France vinder i morgen søndag

Vingegaards vej til sejren

Meget skal gå galt, for at Jonas Vingegaard ikke skal kunne kalde sig Tour de France vinder søndag i Paris.

Manden i den gule trøje er netop kørt over stregen på 20. etape, der bestod af en enkeltstart på 40,7 kilometer.

Vindegaard, som vi godt kan tillade os at omdøbe ham, endte nemlig endnu engang med at distancere nærmeste konkurrent Tadej Pogačar med otte sekunder på enkeltstarten.

Danskeren i gult så længe ud til at kunne vinde etapen, men måtte til sidst se sig slået af sin holdkammerat Wout van Aert, og blev derfor toer på enkeltstarten.

Etapen søndag, der går til Paris, er en dag med paradekørsel, hvor rytterne først for alvor kører væddeløb, når de rammer kærlighedens by.

Jonas Vindegaard skal derfor nu rammes af alvorligt uheld, hvis han ikke skal stå øverst på podiet i Paris søndag.

20. etape: Vingegaard fløj igennem

Sådan sikrede han sejren

Jonas Vindegaard blev sidste år nummer to i Tour de France, hvor hans nærmeste konkurrent, slovenske Tadej Pogačar, vandt med mere end fem minutter ned til danskeren.

I år er rollerne byttet rundt, og når Vindegaard triller mod Paris søndag, er han mere end tre minutter foran slovakken.

Sådan så det ikke ud før årets 11. etape, som Tadej Pogačar startede iklædt den gule førertrøje.

Vindegaard og hans hold Jumbo Visma havde dog andre planer, og efter eminent forarbejde af hans holdkammerater, satte danskeren tingene på plads på stigningen Col du Granon.

Her kørte Vindegaard fra alt og alle, og han kom i mål 2 minutter og 51 sekunder før den førerende rytter.

Jonas Vingegaard gør det fantastisk i Tour de France 2022
Jonas Vingegaard har gjort det fantastisk under Tour de France 2022.
 Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

Siden har danskeren ikke været i nærheden af at tabe førertrøjen, snarere tværtimod.

Torsdag sluttede etapen på den, set med danske briller mytiske, stigning Hautacam, hvor Bjarne Riis for 26 år siden cementerede den eneste danske tour-sejr i historien.

Det gjorde Jonas Vindegaard også - og skrev endnu et kapitel i dansk cykelhistorie.

På Hautacam kørte han nemlig fra alt og alle, og kunne for anden gang i løbet lade sig hylde som etapevinder - og lune sig over sit store forspring til den nærmeste konkurrent.

Jonas Vindegaard må i løbet af årets Tour de France have vænnet sig til den store opmærksomhed.

Hele 13 gange har han måtte lade sig hylde, når han som dobbelt etapevinder, modtager af den prikkede trøje og den gule trøje kunne stå med oprejste arme på podiet i verdens største cykelløb.

Sponsoreret indhold