Sport12. april 2023 (opd. 12. april 2023)

Ishockeyspilleren Tobias Kisum er død: Blev bare 37 år gammel

Den danske ishockeyspiller Tobias Kisum er gået bort
Ishockeyspilleren Tobias Kisum er død. nbsp;
Ishockeyspilleren Tobias Kisum er død.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ishockey-Danmark er i sorg.

Den tidligere danske ishockeyspiller Tobias Kisum er afgået ved døden.

Det meddeler hans tidligere klub Rungsted Seier Capital i en pressemeddelelse.

– Det er med stor sorg at vi har modtaget meddelelsen om Tobias Kisums bortgang – blot 37 år gammel – den 11. april 2023, lyder det.

Tobias Kisum spillede størstedelen af sin karriere i Danmark, hvor han repræsenterede Rungsted, Aalborg og Frederikshavn.

Som teenager drog han til Sverige for at forfølge ishockeydrømmen, og han endte med som bare 19-årig at debuterede i landets næstbedste række.

Men det var dog i Danmark, at han for alvor slog sine folder og blev et integreret navn i den danske ishockeyliga.

Forwarden nåede at spille hele 339 kampe i den danske lige, inden han indstillede sin aktive karriere.

Sideløbende læste han jura, og han var indtil for nylig en del af Metal Ligaens disciplinærudvalg.

Dødsårsagen fremgår ikke af pressemeddelelsen.

Tobias Kisum efterlader sig sin hustru Maj og parrets to børn på to og fire år.

Sponsoreret indhold