Sport18. august 2023

Hvad foregår der?! Hvidovre-målmanden Filip Djukic forlader banen midt under FCK-kamp

Det var til løftede øjenbryn, at Hvidovre-målmanden Filip Djukic pludselig forlod banen tre minutter før pausen. Meget kunne tyde på, at montenegrineren skulle akut på toilettet
Filip Djukic var nødt til at forlade banen midt under kampen mellem Hvidovre og FC København.
Filip Djukic var nødt til at forlade banen midt under kampen mellem Hvidovre og FC København.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Fredag aften tager Superligaen oprykkere Hvidovre FC mod de forsvarende danske mestre fra FC København.

Og en besynderlig hændelse udspillede sig lige før kampens pause, hvor Hvidovre-målmanden Filip Djukic pludselig forlod banen i et hastigt tempo – men stadig ikke alt for hurtigt.

Og det kunne godt ligne et akut toiletbesøg, hvis man skal vurdere ud fra montenegrinerens ansigtsudtryk.

Ud at dømme fra de smilende Hvidovre-spillere var det et toiletbesøg, som Djukic simpelthen var nødt til at løbe ud og benytte sig af.

Da han kom på banen igen, var det heller ikke i de samme grå shorts, som han havde forladt banen i.

Derimod havde han nu blå shorts på.

Hvidovre er ikke spået mange chancer i dette års Superliga, mens FC København bejler stærkt til mesterskabet.

Sponsoreret indhold