Hollywoodklub rykker op på Christian Eriksen-liste hos bookmaker

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen står i kringlet situation
Den danske fodboldstjerne Christian Eriksen har en smule overraskende fortsat ikke fundet en ny klubadresse, han kan sende sine fodboldstøvler til.
Med blot en uge til flere af de store fodboldligaers start, begynder det så småt blive presset for danskeren, der allerede nu kan konstatere, at han ikke når en lang opstart med sin kommende arbejdsgiver.
Spørger man Danske Spil, hvor Eriksen ender med at spille, har man fortsat hollandske Ajax Amsterdam som favorit.
Herefter følger spanske Mallorca, der endte på en 10.-plads i den bedste spanske række seneste sæson.
Tredje bedste bud på den danske stjernes næste klub er imidlertid et noget anderledes et af slagsen.
Her vurderer den danske spilside, at den walisiske klub Wrexham ligger lunt i svinget.
Wrexham har fået umådelig meget omtale de seneste år, da Hollywood-skuespillerne Ryan Reynolds og Rob McElhenney overtog ejerskabet i klubben.
Publikum har desuden kunne følge klubbens rejse op gennem rækkerne i den populære serie ”Welcome to Wrexham”.
Eventyrklubben har allerede henvendt sig til Christian Eriksen, hvis agent dog har nedjusteret forventninger til et walisisk skifte.
Endelig giver danske spil pengene ti gange igen, hvis danskerne ender med at spille for OB, hvor han også spillede i ungdommen.
Her bør man dog overveje, om man virkelig skal lægge pengene, for Eriksen har selv udtalt til TV 2, at man i så fald kommer til at tabe dem.